Hvad er det helt præcist, man får, når man køber et
Onrobot Bundle Kit?
Onrobot Bundle Kit
Vi oplever ofte, at vores kunder — og nye medarbejdere for den sags skyld — ikke ved, hvad man faktisk får med, når man køber et Bundle Kit til sin Onrobot gripper. Det forstår vi faktisk godt, for vi var også en smule i tvivl, indtil vi selvfølgelig fik vores egne.
Så hvad er det helt præcis, man får, når man køber et Onrobot Bundle Kit? Det besvarer vi selvfølgelig i denne blog.
Der er 3 dele til et Onrobot Bundle Kit. Lad os tage dem én af gangen. Rul videre ned, hvis du er godt bekendt med Onrobots forskellige grippere. Dem tager vi lige med her. 😉
- Gripper(s)
- Quick Changer / Dual Quick Changer
- Robot Kit (efter ønsket brand)
Onrobot Gripper - Hvilke typer er der?
Overordnet set kan man kategorisere gribere på flere måder. I denne blog gør vi kun kort opmærksom på at gribere typisk indordner sig under at være pneumatiske, elektriske eller hydrauliske. Altså hvordan energi omdannes til en handling med griberen.
Det er ikke her vi dykker ned. Vi kigger på de typer af Onrobot Gribere, som Onrobot inddeler deres sortiment i. Hvilket de gør følgende:
- RG Gripper
- Finger Gripper
- Magnetisk Gripper (MG)
- Vacuum Gripper
- Soft Gripper
- Screwdriver
- Sander
- Palletizer
- Bonus: Sensor
Som en huskeregel kan man læse Griberens navn således, at de første tal beskriver antal 'fingre' eller 'sugekopper', bogstaverne for typen, og de sidste tal for max kilo nyttelast.
De mest almindelige, du nok er meget familiær med, er de nydelige RG2 og RG6 gribere, der praktisk set kan sættes som en 2-finger gripper.
Fingergriberne 2FG7 og 3FG15 har hver især 2 og 3 fingre, og kan anvendes sammen med de fleste applikationer under 15kg.
Onrobot har kun en enkelt magnetisk gripper (MG10), men til de fleste applikationer med sortering af små emner eller material handling er det en dejlig stærk mulighed.
Står du med et behov for palletering, og det kan klares under 20 kilo, så er du i held med Onrobot. Især Vacuumgriberen VGP20 kan klare de store kasser med flere rækker sugekopper. Det hjælper selvfølgelig rigtig dejligt, at den er rimelig svedig at kigge på. Blæret at fremvise i sin virksomhed ligefrem.
Ligeledes er der både en VG10 og den lidt mindre VGC10, som kan assistere med material handling, når det tunge skyts ikke ligefrem er nødvendig.
Til det bløde behov skal du helt klart kigge lidt på SG-a-s, a-h og b-h. Disse soft grippere er ganske gode til emner, der ikke kan tåle det store mas.
Onrobot Screwdriver, Sander og Palletizer - det er gribere der siger sig selv. Men selvfølgelig synes vi lige du skal tag et kig på de tekniske specifikationer her.
Som den store bonus, og en af vores personlige favoritter, har vi HEX-E og HEX-H Quick Changer, som begge er kraft/moment sensitive sensorer, som alternativ til den primære Quick Changer (QC), der oftest er med i et Onrobot Bundle Kit.
Til nogle applikationer er det vigtigt at en vis maksimal mængde kraft appliceres på objektet for at det ikke tager skade. Fødevarer, elektronik eller andre skrøbelige genstande kan nemt beskadiges uden en kraft/moment sensor. Måske er det lige netop det, du skal bruge til at automatisere din proces?
Onrobot Quick Changer
Under de forskellige muligheder fra Onrobot følger der i et Onrobot Bundle Kit enten en almindelig quick changer eller en dual quick changer, alt efter om du bestilt til en applikation, hvor 1 eller 2 gribere skal bruges. Du kan for eksempel tage et kig på vores Hanwha HCR-5A cobot, som har fået to Onrobot 3FG15 gribere på sig.
Skide smart ikke? Det er altså muligt at håndtere 2 applikationer, eller flere elementer i en proces, med en enkelt robot. Så er det næsten bare et spørgsmål om tid før vi får ottearmede robotter. 😉
Eller ikke.
Hvad bruger du en quick changer til?
Vi kommer frem til det centrale spørgsmål. Hvad er det man bruger en quick changer til? Det mega smarte ved Onrobot gribere er, at du kan og (af)montere dine gribere på quick changeren på 2 sekunder.
Der sidder en lille lås på quick changeren, der bare skal trykkes ind, og poof, du kan tage den af.
I sammenhold med kollaborative robotter, som nemt kan flyttes og anvendes andetsteds i produktionen, er Onrobot gribere en stor gave. Så længe du har dine robotprogrammer i dit kartotek, kan du nemt skifte mellem typer af opgaver.
Så langt så godt, nu har vi det basale på plads. Hvis du hoppede over ovenstående, er det her, du skal læse fra nu! Det robot kit som kommer med i bundle kittet har alle de små dele, der passer til netop din robottype, applikation og gribertype i nogle tilfælde.
Hvad er der i mit Onrobot Robot Kit?
Der er 8 forskellige dele i et Onrobot robot kit. Den vigtigste af dem i første omgang er den mounting adapter, som medfølger til DIN specifikke robottype.
— I nogle få kits (fx UR Cable Kit) er der færre eller andre elementer alt efter en specifik type. For Hanwha er der kun én type til alle cobots, så det er nemt. For Nachi er der 2 typer, Nachi-I og Nachi-J. Nachi-I er til CZ10, MZ03EL, MZ07, mens Nachi-J er til MZ04(D). Vi opdaterer løbende, selvfølgelig. —
I vores E-shop har vi gjort det overskueligt at vælge det rigtige robot kit til din robot, men hvis du alligevel er lidt i tvivl, så tag et kig her. Du vælger bare griberen du skal bruge, og så klikker du på det robot kit fra drop-down menuen, du skal bruge. Simple as that.
Robot Kit Indeholder:
- Compute box
- Cables (5 m and UTP)
- Power supply
- USB stick
- Cable straps
- Terminal blocks
- I/O wires,
- Robot dependent mounting adapter (if necessary).
I øjeblikket er vi i gang med at implementere tilsvarende for Bundle kits med Dual QC. Hvis det lige netop er dét, du mangler, så bare skriv en lille mail eller ring. Så får vi klaret det på nul komma fem.
Tlf.:71 61 50 00
salg@ztec.dk
Så lad os komme i gang med at introducere hver del i et Onrobot Robot Kit. Det trænede øje kan nok gennemskue, hvad delene gør bare ved navnet, men for alles, og min egens, skyld tager vi dem slavisk.
Mounting Adapter
Hver robot brand har forskellige 'ender' på robottens arme. Derfor skal der en specifik adapter til hver type robot, så quick changeren i første omgang kan sættes på. Tilsvarende med en Dual QC. Vores Nachi-robotter har to typer 'ender' alt efter robot, og derfor skal enten en Nachi-I adapter eller en Nachi-J adapter til. Du kan se delene til bundle kit herunder (Minus de små grønne terminal blocks og strømforsyningen).
Det er ikke alle robotbrands en mounting adapter er nødvendig til. For eksempel kan en quick changer + en griber nemt påsættes vores Hanwha HCR Advanced cobots uden en adapter.
Kabler
I robot kit får du flere kabler med. Både I/O Wires til internetforbindelse, strømforsyning og kabler til forbindelse mellem compute box og robotten og griberen. Hertil følger en cable strap til at holde kablerne på plads.
USB Stick
USB Stick indeholder plug-in til installering af Onrobot interface i dit robotsystem. Mega simpelt, og gør Onrobot til en hurtig plug & play løsning.
Compute Box
Den centrale del er compute boxen, som omdanner robot controllerens instruktioner til bevægelse i griberen - alt efter applikation. Det er også her kabler og I/O-stik sættes i. Terminal blocks kan sættes i compute boxen for beskyttelse. Det bliver altså muligt at styre griberen fra din robotcontroller (teach pendant) eller online system. For eksempel betyder det, du kan skabe bevægelse i RG2'ens 2 fingre (tage fat i emne) eller skabe undertryk i VGC10's sugekopper, så den kan løfte og flytte objekter/kasser.
Du kan se, hvordan kablerne skal sættes i compute-boxen her til venstre. Her kan du ligeledes se helt til venstre strømforsyningen, vi ikke fik med i billedet oven over.
Sådan samlet du dit Onrobot setup
Så nu har du fået én eller flere kasser med dele og griber tilsendt fra Onrobot, og du er klar til at sætte i gang. Men hov, hvordan er det nu lige vi starter?
Det er først og fremmest vigtigt at sikre sig, at man faktisk har bestilt til den rigtige robottype. Find mounting adapter (robot flange) i æsken og prøv at se om huller passer / klikker rigtig på din robot. Den passer perfekt? Godt!
Derefter sætter du den medfølgende Quick Changer på flangen, hvorefter griberen nemt kan monteres og afmonteres. Herfra kan du koble den ene ende af I/O wires til griberen og den anden til computeboxen. Så er der forbindelse. Fra computeboxen synes vi bestemt det ville være frugtbart at sættes strømforsyningen til. Det plejer at gøre underværker. Derfra skal du huske at sætte Ethernet kablet fra compute box ind til din robot controller - eller andet korrekt udstyr.
Nu mangler du bare at downloade det specifikke plug-in, du skal bruge til din type robot! Det kan både gøres inde fra Onrobots portal, men (så vidt skribenten forventer) også igennem det medfølgende USB Stick.
Vi har taget en kort video længere nede af alle delene, og hvordan de passer sammen, så du kan få et bedre indtryk af, hvordan du sætter din første Onrobot Griber i gang.
Og det var bundle kit
Der ligger nogle større tekniske diskussioner over enkeltdele i robot kit, som vi ikke dækker her. Men vi elsker at tale om det.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er nysgerrig på Onrobot, eller føler du mangler lidt mere specifik viden om, hvordan du anvender en Onrobot griber med din robot.
Jeg er nysgerrig Onrobot Gribere
Tak fordi du læste med!
Vi opdaterer løbende vores blog med nye spændende nyheder, teknisk viden, og ikke mindst alt nyt omkring vores robotter og produkter. Du kan altid kontakte os på mail og telefon herunder. 🦾
Info@ztec.dk
71 61 50 00
Unboxing af Onrobot Bundle Kit